Flot anmeldelse af Sæt spor. Spot på kortprosa!

Kortprosa - kortfattet, koncentreret, kompleks - og kanon!

Så kom der endelig en anmeldelse af Sæt spor. Spot på kortprosa. Jeg er meget glad for både bogen og anmeldelsen - og jeg tror den får et godt liv ude blandt elever og lærere i udskolingen.

Kortprosagenren giver mulighed for nærlæsning, langsomlæsning, fortolkningsfællesskab, små og tætte skrivesituationer, oplæsningscafeer og meget mere.

Jeg har skrevet bogen sammen med Marianne Hundebøl og vi har lagt os i selen for at give elever og lærere mulighed for at undersøge, drøfte, reflektere, diskutere og producere.

Værsgo!

Rigtigt godt om en drilsk genre

Prøvetid - prøvelsernes tid

304 besvarelser er læst og vurderet. Det har været alle slags læseoplevelser og givet mange tanker om, hvilke ambitioner og mål de unge skribenter har haft i den prøvesituation, teksten blev produceret i.
De ved, at de skriver til en censor, men de ved også, at de skal forestille sig en autentisk modtager - og dette - modtageren - fungerer ikke altid. Der er helt sikkert fortsat et vigtigt indsatsområde for dansklærerne :-)
I år har alle elever for første gang været til prøve med adgang til internettet. Det var ventet med spænding - og ikke kun af tekniske årsager. Ville det blive fantastiske tekster? Ville eleverne snyde - og mest benytte sig af copy-paste-funktionen? Ville de skrive længere eller kortere - tynde eller fyldigere tekster? Ville det blive gode læseoplevelser ...?

I min rettebunke - og jeg tror det er ret generelt ... har langt de fleste elever - i både 9. og 10. klasse valgt essayopgaverne. Opgaver, hvor der ikke var et eksplicit søgekrav. Det kan der spindes flere ender over ...
Er de undervist i at være verdensmestre i essayskrivning?
Er de ikke undervist i søgning og anvendelse af kilder?
Er de glade for de to essayopgavers temaer ( Digital mobning og Konflikter)?
Er de andre emner for svære, kedelige, uoverskuelige ...?

Jeg har læst gode og reflekterede essays, og ind imellem har elever også hertil søgt og fundet relevante informationer, som de har kombineret med deres egne tanker og egen viden til gode tekster med stor fylde. Og nogle elever skriver med dybde og personligt engagement:

"Jeg kan faktisk ikke forstå, at det er sådan. Vi lever i år 2017, hvor det er normalt at drikke sig så bankelam, at man ikke aner, hvor man er, og te sig, så ens forældre bliver helt flove over en, men at læse en bog og spille computer, det kan ikke tolereres. Bare man fortæller, at man godt kan lide at læse, bliver man stemplet som en nørd."

Men, men, men ... Skriveambitioner er ikke det ord, der oftest er faldet mig ind her i retteperioden. Ofte virker teksten lidt ligegyldig. Det-her-skal-overstås-agtigt ... Og det bekymrer den gamle dansklærer/-konsulent? 
Vi har en opgave. Ikke kun at gøre eleverne til gode skrivere - med alt hvad det indebærer, men også at gøre dem til glade og ambitiøse skrivere. Lad os tage fat - sammen!



Find eventuelt inspiration på et af mine kurser:
http://www.grebomdansk.dk/

Når fagteamet i dansk fungerer

Skal der sættes fokus på det danskfaglige samarbejde? Har dansklærerne tid og energi til at mødes og drøfte fagets og danskfagets muligheder? 

Det korte - og meget indlysende svar på disse to spørgsmål er ja! Der er så meget at hente! For faget, for den enkelte dansklærer, for fagligheden og for skolen og skolens ledelse, hvis man lokalt prioriterer fagteamenes samarbejde med ressourcer, tid og opmærksomhed. 

På den korte bane er der et forum, hvor dansklærerne kan udvikle og dele korte og længere danskfaglige forløb, der tager et lokalt udgangspunkt og sætter spot på både overordnede mål og detaljeret progression i fagets forskellige færdigheder og aktiviteter. På den lidt længere bane får skolen og alle dansklærere et fælles forum for store og små drøftelser af danskfaglige problemstillinger. Nærværende, fordi udgangspunktet er kendt og fælles - og udviklende, fordi der i samspillet og samværet gives energi og lyst til at udfordre de vante og eksisterende metoder og det til tider alt for kendte stof. Og fagligt berigende, fordi der i fællesskab etableres faglige tiltag, der stilladserer og støtter de udfordringer, elever og dansklærere møder i deres lokale dagligdag.

Bredsten-Gadbjerg Skole
Lad mig give et friskt og aktuelt eksempel:
Forleden var jeg inviteret til at holde et oplæg for dansklærerne på Bredsten-Gadbjerg Skole. Her har man i dette skoleår sat et særligt fokus på at udvikle og udnytte et fagligt samarbejde i dansk og matematik. Skolen ligger fysisk på to matrikler, og det giver både udfordringer og inspiration til det daglige arbejde, men det kræver også, at samarbejdsstrukturer er tydelige og prioriterede. 
Skolen havde afsat en kursusdag til udvikling af danskfagteamets arbejde. Mit oplæg indeholdt dels forskellige håndtag til at kvalificere fagteamarbejdets indhold og struktur, og dels forskellige konkrete ideer til fælles temaer og aktiviteter på langs og på tværs af faget.

Lærerne lyttede, diskuterede, legede, tilrettelagde, skitserede og kommenterede på livet løs, og efter oplægget besluttede de, hvilke tiltag de ville gå videre med.
En del af responsen lød: "Der var bred enighed om, at selve oplægget med vekslen mellem viden om fagteam, skriftlighed og øvelser var rigtig god. Stor ros til dig! Vi tager masser af ting med os - og er så klar til næste skridt, hvor rammerne for fagteamet skal organiseres og målet for næste skoleår skal fastsættes. Vi er meget varme på idéen om at arbejde videre med skriftlighed /genrepædagogik på tværs af danskfaget."

Prøv det!
Jeg ved godt, at tiltag som dette har trange kår på en del skoler, men alligevel skal mit budskab lyde: Prøv det! Et lokalt fokus - også på fagligheden - giver så meget til både den enkelte lærer og til undervisningen. 
Nuancering, refleksion, progression er bare nogle få af nøgleordene.