Det er på den ene side rigtigt godt, på den anden side finder jeg det både farligt og uambitiøst. For målene og målstyringen er jo intet i sig selv. Det er det indhold som målene skal linkes til der er interessant. Og det er den pædagogik og didaktik der udfoldes i relation til målene der er interessant og væsentlig.
Selvfølgelig skal man have et mål med sin undervisning, og selvfølgelig skal eleverne kende mål for hvad de skal - eller rettere - forventes at lære. Men hvis der fokuseres og bruges så meget tid på mål at der ikke er tid til at fordybe sig i fagets vigtige indhold og stof, så er meget tabt. Så mangler dannelsesperspektivet som sker i den refleksion - der ikke kan - og heller ikke bør måles!
Når jeg holder kurser i fx arbejdet med skriftlighed, så indgår der naturligt overvejelser over hvilke (fælles) mål der arbejdes med - og hvad eleverne skal lære i de processer der foregår. Men indholdet befordrer så meget andet; samarbejde, etiske overvejelser, formidlingsøvelser etc.
Læring må gerne være synlig - men den er det ikke altid, og hvis vi kun anderkender det der kan måles og vejes og listes og farves, så bliver det en fattig skole og elevernes tid er måske delvis spildt.
Jeg tror på den dygtige, velovervejede og engagerede lærer der med sin egen begejstring og sikre faglighed spreder læringslyst. Og denne faglighed vil jeg meget gerne formidle og samarbejde om.
Læs disse to gode indlæg - som maner til eftertanke på hver deres måde:
http://www.information.dk/540817
http://www.information.dk/539256
Se også http://dansklf.dk/grundskole/inspiration/nye_forenklede_f%C3%A6lles_m%C3%A5l
Men vi kan så meget mere! Gode undervisningsforløb - hvor dannelsesperspektivet og fælles mål sættes i spil - samtidigt!
Og ja - der er fokus på mål i mine kurser - men det er den gode undervisning der styrer!
