Greb om dansk
Danskkurser til grundskolen! Birgitte Therkildsen, Greb om Dansk. Forskellige betragtninger om danskfaget og de mange skønne udfordringer og muligheder vi møder her. Folkeskolens afsluttende prøver.
søndag den 24. marts 2019
Genrepanik?
Der skrives, tales og problematiseres meget om "alle de genrer, som eleverne skal kunne til prøverne i frolkeskolen".
Men hvad er op og hvad er ned?
Måske er det en god ide at træde et skridt tilbage - og undersøge, hvad der rent faktisk skal skrives, før man går i genrepanik. Det skylder vi eleverne at forberede dem til!
Læs mit blogindlæg på Folkeskolen.dk:
https://www.folkeskolen.dk/655674/genren--en-regel-en-ramme-eller-et-rummeligt-rum
onsdag den 7. marts 2018
Til tiende klasse - helt særligt
I slutningen af 2017 udkom materialet SÆT SPOR I TIENDE.
Det består af en elevbog og en lærerguide. Det helt særlige ved materialet er, at det ikke er en gentagelse af, hvad eleverne har arbejdet med i deres skoleforløb frem til 9. klasse, men tager fat på temaer, der er aktuelle lige der, hvor eleverne befinder sig nu i 10. klasse. Også i stofvalget er der fokus på, at det er unge mennesker - på vej ud ind i uddannelsessystemet og ikke mindst ud i verden.
De fire nøglebegreber identitet, kultur, kommunikation og refleksion sætter bogens indhold i perspektiv.
Kapitlerne er bygget op ud fra en udviklingslinje fra eleven selv - Hvem er du - over nedslag i forskellige modaliteter til det afsluttende kapitel Refleksion. I alle kapitler er der både overblik, fordybelse og konkrete eksempler på opgaver, som eleverne kan møde til de afsluttende prøver i mundtlig og skriftlig dansk.
Og ja - det er et trykt materiale - med links og QR-koder til mange andre modaliteter! Vi tre forfattere er overbeviste om, at den fysiske bog, med et inviterende layout, er med til at holde eleverne fast og give dem støtte i deres læse-, skrive-, samtale- og refleksionsarbejde. Der er rigelig flimmer rundt om dem, og en vekselvirkning er at foretrække.
Vi glæder os til at bogen anvendes rundt i 10. klasser på efterskoler, 10. klassecentre og andre skoleformer med denne årgang på programmet.
Giv os gerne en tilbagemelding med jeres oplevelser.
I kan læse mere om udgivelsen, se uddrag fra både elevbog og lærerguide, og bestille den her.
Et opslag fra bogen - vi håber, I også er vilde med layoutet :-)
Etiketter:
10.klasse,
Birgitte Therkildsen,
dansk i tiende,
efterskole,
FP10,
genrearbejde,
Sæt spor,
Sæt spor i tiende,
tiende klasse,
udskoling
Sted:
8600 Silkeborg, Danmark
tirsdag den 22. august 2017
Flot anmeldelse af Sæt spor. Spot på kortprosa!
Kortprosa - kortfattet, koncentreret, kompleks - og kanon!
Så kom der endelig en anmeldelse af Sæt spor. Spot på kortprosa. Jeg er meget glad for både bogen og anmeldelsen - og jeg tror den får et godt liv ude blandt elever og lærere i udskolingen.
Kortprosagenren giver mulighed for nærlæsning, langsomlæsning, fortolkningsfællesskab, små og tætte skrivesituationer, oplæsningscafeer og meget mere.
Jeg har skrevet bogen sammen med Marianne Hundebøl og vi har lagt os i selen for at give elever og lærere mulighed for at undersøge, drøfte, reflektere, diskutere og producere.
Værsgo!
Rigtigt godt om en drilsk genre
Så kom der endelig en anmeldelse af Sæt spor. Spot på kortprosa. Jeg er meget glad for både bogen og anmeldelsen - og jeg tror den får et godt liv ude blandt elever og lærere i udskolingen.
Kortprosagenren giver mulighed for nærlæsning, langsomlæsning, fortolkningsfællesskab, små og tætte skrivesituationer, oplæsningscafeer og meget mere.
Jeg har skrevet bogen sammen med Marianne Hundebøl og vi har lagt os i selen for at give elever og lærere mulighed for at undersøge, drøfte, reflektere, diskutere og producere.
Værsgo!
Rigtigt godt om en drilsk genre
mandag den 5. juni 2017
Prøvetid - prøvelsernes tid
304 besvarelser er læst og vurderet. Det har været alle slags læseoplevelser og givet mange tanker om, hvilke ambitioner og mål de unge skribenter har haft i den prøvesituation, teksten blev produceret i.
De ved, at de skriver til en censor, men de ved også, at de skal forestille sig en autentisk modtager - og dette - modtageren - fungerer ikke altid. Der er helt sikkert fortsat et vigtigt indsatsområde for dansklærerne :-)
I år har alle elever for første gang været til prøve med adgang til internettet. Det var ventet med spænding - og ikke kun af tekniske årsager. Ville det blive fantastiske tekster? Ville eleverne snyde - og mest benytte sig af copy-paste-funktionen? Ville de skrive længere eller kortere - tynde eller fyldigere tekster? Ville det blive gode læseoplevelser ...?
I min rettebunke - og jeg tror det er ret generelt ... har langt de fleste elever - i både 9. og 10. klasse valgt essayopgaverne. Opgaver, hvor der ikke var et eksplicit søgekrav. Det kan der spindes flere ender over ...
Er de undervist i at være verdensmestre i essayskrivning?
Er de ikke undervist i søgning og anvendelse af kilder?
Er de glade for de to essayopgavers temaer ( Digital mobning og Konflikter)?
Er de andre emner for svære, kedelige, uoverskuelige ...?
Jeg har læst gode og reflekterede essays, og ind imellem har elever også hertil søgt og fundet relevante informationer, som de har kombineret med deres egne tanker og egen viden til gode tekster med stor fylde. Og nogle elever skriver med dybde og personligt engagement:
"Jeg kan faktisk ikke forstå, at det er sådan. Vi lever i år 2017, hvor det er normalt at drikke sig så bankelam, at man ikke aner, hvor man er, og te sig, så ens forældre bliver helt flove over en, men at læse en bog og spille computer, det kan ikke tolereres. Bare man fortæller, at man godt kan lide at læse, bliver man stemplet som en nørd."
Men, men, men ... Skriveambitioner er ikke det ord, der oftest er faldet mig ind her i retteperioden. Ofte virker teksten lidt ligegyldig. Det-her-skal-overstås-agtigt ... Og det bekymrer den gamle dansklærer/-konsulent?
Vi har en opgave. Ikke kun at gøre eleverne til gode skrivere - med alt hvad det indebærer, men også at gøre dem til glade og ambitiøse skrivere. Lad os tage fat - sammen!
Find eventuelt inspiration på et af mine kurser:
http://www.grebomdansk.dk/
De ved, at de skriver til en censor, men de ved også, at de skal forestille sig en autentisk modtager - og dette - modtageren - fungerer ikke altid. Der er helt sikkert fortsat et vigtigt indsatsområde for dansklærerne :-)
I år har alle elever for første gang været til prøve med adgang til internettet. Det var ventet med spænding - og ikke kun af tekniske årsager. Ville det blive fantastiske tekster? Ville eleverne snyde - og mest benytte sig af copy-paste-funktionen? Ville de skrive længere eller kortere - tynde eller fyldigere tekster? Ville det blive gode læseoplevelser ...?
I min rettebunke - og jeg tror det er ret generelt ... har langt de fleste elever - i både 9. og 10. klasse valgt essayopgaverne. Opgaver, hvor der ikke var et eksplicit søgekrav. Det kan der spindes flere ender over ...
Er de undervist i at være verdensmestre i essayskrivning?
Er de ikke undervist i søgning og anvendelse af kilder?
Er de glade for de to essayopgavers temaer ( Digital mobning og Konflikter)?
Er de andre emner for svære, kedelige, uoverskuelige ...?
Jeg har læst gode og reflekterede essays, og ind imellem har elever også hertil søgt og fundet relevante informationer, som de har kombineret med deres egne tanker og egen viden til gode tekster med stor fylde. Og nogle elever skriver med dybde og personligt engagement:
"Jeg kan faktisk ikke forstå, at det er sådan. Vi lever i år 2017, hvor det er normalt at drikke sig så bankelam, at man ikke aner, hvor man er, og te sig, så ens forældre bliver helt flove over en, men at læse en bog og spille computer, det kan ikke tolereres. Bare man fortæller, at man godt kan lide at læse, bliver man stemplet som en nørd."
Men, men, men ... Skriveambitioner er ikke det ord, der oftest er faldet mig ind her i retteperioden. Ofte virker teksten lidt ligegyldig. Det-her-skal-overstås-agtigt ... Og det bekymrer den gamle dansklærer/-konsulent?
Vi har en opgave. Ikke kun at gøre eleverne til gode skrivere - med alt hvad det indebærer, men også at gøre dem til glade og ambitiøse skrivere. Lad os tage fat - sammen!
Find eventuelt inspiration på et af mine kurser:
http://www.grebomdansk.dk/
fredag den 31. marts 2017
Når fagteamet i dansk fungerer
Skal der sættes fokus på det danskfaglige samarbejde? Har dansklærerne tid og energi til at mødes og drøfte fagets og danskfagets muligheder?
Det korte - og meget indlysende svar på disse to spørgsmål er ja! Der er så meget at hente! For faget, for den enkelte dansklærer, for fagligheden og for skolen og skolens ledelse, hvis man lokalt prioriterer fagteamenes samarbejde med ressourcer, tid og opmærksomhed.
På den korte bane er der et forum, hvor dansklærerne kan udvikle og dele korte og længere danskfaglige forløb, der tager et lokalt udgangspunkt og sætter spot på både overordnede mål og detaljeret progression i fagets forskellige færdigheder og aktiviteter. På den lidt længere bane får skolen og alle dansklærere et fælles forum for store og små drøftelser af danskfaglige problemstillinger. Nærværende, fordi udgangspunktet er kendt og fælles - og udviklende, fordi der i samspillet og samværet gives energi og lyst til at udfordre de vante og eksisterende metoder og det til tider alt for kendte stof. Og fagligt berigende, fordi der i fællesskab etableres faglige tiltag, der stilladserer og støtter de udfordringer, elever og dansklærere møder i deres lokale dagligdag.
Bredsten-Gadbjerg Skole
Lad mig give et friskt og aktuelt eksempel:
Forleden var jeg inviteret til at holde et oplæg for dansklærerne på Bredsten-Gadbjerg Skole. Her har man i dette skoleår sat et særligt fokus på at udvikle og udnytte et fagligt samarbejde i dansk og matematik. Skolen ligger fysisk på to matrikler, og det giver både udfordringer og inspiration til det daglige arbejde, men det kræver også, at samarbejdsstrukturer er tydelige og prioriterede.
Skolen havde afsat en kursusdag til udvikling af danskfagteamets arbejde. Mit oplæg indeholdt dels forskellige håndtag til at kvalificere fagteamarbejdets indhold og struktur, og dels forskellige konkrete ideer til fælles temaer og aktiviteter på langs og på tværs af faget.
Lærerne lyttede, diskuterede, legede, tilrettelagde, skitserede og kommenterede på livet løs, og efter oplægget besluttede de, hvilke tiltag de ville gå videre med.
En del af responsen lød: "Der var bred enighed om, at selve oplægget med vekslen mellem viden om fagteam, skriftlighed og øvelser var rigtig god. Stor ros til dig! Vi tager masser af ting med os - og er så klar til næste skridt, hvor rammerne for fagteamet skal organiseres og målet for næste skoleår skal fastsættes. Vi er meget varme på idéen om at arbejde videre med skriftlighed /genrepædagogik på tværs af danskfaget."
Prøv det!
Jeg ved godt, at tiltag som dette har trange kår på en del skoler, men alligevel skal mit budskab lyde: Prøv det! Et lokalt fokus - også på fagligheden - giver så meget til både den enkelte lærer og til undervisningen.
Nuancering, refleksion, progression er bare nogle få af nøgleordene.
Det korte - og meget indlysende svar på disse to spørgsmål er ja! Der er så meget at hente! For faget, for den enkelte dansklærer, for fagligheden og for skolen og skolens ledelse, hvis man lokalt prioriterer fagteamenes samarbejde med ressourcer, tid og opmærksomhed.
På den korte bane er der et forum, hvor dansklærerne kan udvikle og dele korte og længere danskfaglige forløb, der tager et lokalt udgangspunkt og sætter spot på både overordnede mål og detaljeret progression i fagets forskellige færdigheder og aktiviteter. På den lidt længere bane får skolen og alle dansklærere et fælles forum for store og små drøftelser af danskfaglige problemstillinger. Nærværende, fordi udgangspunktet er kendt og fælles - og udviklende, fordi der i samspillet og samværet gives energi og lyst til at udfordre de vante og eksisterende metoder og det til tider alt for kendte stof. Og fagligt berigende, fordi der i fællesskab etableres faglige tiltag, der stilladserer og støtter de udfordringer, elever og dansklærere møder i deres lokale dagligdag.
Bredsten-Gadbjerg Skole
Lad mig give et friskt og aktuelt eksempel:
Forleden var jeg inviteret til at holde et oplæg for dansklærerne på Bredsten-Gadbjerg Skole. Her har man i dette skoleår sat et særligt fokus på at udvikle og udnytte et fagligt samarbejde i dansk og matematik. Skolen ligger fysisk på to matrikler, og det giver både udfordringer og inspiration til det daglige arbejde, men det kræver også, at samarbejdsstrukturer er tydelige og prioriterede.
Skolen havde afsat en kursusdag til udvikling af danskfagteamets arbejde. Mit oplæg indeholdt dels forskellige håndtag til at kvalificere fagteamarbejdets indhold og struktur, og dels forskellige konkrete ideer til fælles temaer og aktiviteter på langs og på tværs af faget.
Lærerne lyttede, diskuterede, legede, tilrettelagde, skitserede og kommenterede på livet løs, og efter oplægget besluttede de, hvilke tiltag de ville gå videre med.
En del af responsen lød: "Der var bred enighed om, at selve oplægget med vekslen mellem viden om fagteam, skriftlighed og øvelser var rigtig god. Stor ros til dig! Vi tager masser af ting med os - og er så klar til næste skridt, hvor rammerne for fagteamet skal organiseres og målet for næste skoleår skal fastsættes. Vi er meget varme på idéen om at arbejde videre med skriftlighed /genrepædagogik på tværs af danskfaget."
Prøv det!
Jeg ved godt, at tiltag som dette har trange kår på en del skoler, men alligevel skal mit budskab lyde: Prøv det! Et lokalt fokus - også på fagligheden - giver så meget til både den enkelte lærer og til undervisningen.
Nuancering, refleksion, progression er bare nogle få af nøgleordene.
søndag den 18. december 2016
INSPIRERE, CITERE - ELLER KOPIERE
Prøverne i skriftlig fremstilling efter 9. og 10. klasse er nu tilrettelagt sådan, at eleverne har adgang til internettet. De kan altså søge alt. Information, inspiration, fakta, tidligere opgaver, andres tekster etc. etc.
Det er en enestående mulighed for at kvalificere indholdet i teksterne, for at skærpe genresikkerheden, for at sikre at sproget kan blive præcist, nuanceret og sikkert og for at inspirere til layout, der er tæt på virkelighedens tekster. Men det kræver også en bevidsthed om, hvordan man anvender kilder, så de netop er med til at kvalificere frem for at plagiere, og det kræver overblik over skriveprocessens forskellige trin, så teksterne både forberedes, skrives, bearbejdes og layoutes.
Jeg har skrevet en artikel med fokus på disse udfordringer. Jeg håber du har lyst at læse og dele den med dine kollegaer 😉
Og med den vil jeg sige tak for 2016. Glædelig jul - og på gensyn i det nye år 💚
Birgitte
Læs artiklen her
tirsdag den 22. november 2016
ANMELDELSE: Serveret på et sølvfad :-)
Sikkert og nuanceret gennem skriveprocessen
I et par måneder har det nyreviderede site Skriftlig Fremstilling været åbent på Gyldendal.dk
Det tager hånd om de udfordringer, både lærere og elever står i, når nettet er med ved den skriftlige prøve. Derudover er der rigtig mange gode oversigter, værktøjer og gode råd til den gode tekst at hente.
Det har anmelderen heldigvis også oplevet - og det er så godt at fornemme, at de tanker og det fagsyn, der ligger bag sitets indhold og opbygning, fungerer.
Ganske glad er jeg!
Anmeldelse af Skriftlig Fremstilling
I et par måneder har det nyreviderede site Skriftlig Fremstilling været åbent på Gyldendal.dk
Det tager hånd om de udfordringer, både lærere og elever står i, når nettet er med ved den skriftlige prøve. Derudover er der rigtig mange gode oversigter, værktøjer og gode råd til den gode tekst at hente.
Det har anmelderen heldigvis også oplevet - og det er så godt at fornemme, at de tanker og det fagsyn, der ligger bag sitets indhold og opbygning, fungerer.
Ganske glad er jeg!
Anmeldelse af Skriftlig Fremstilling
Abonner på:
Opslag (Atom)