mandag den 31. august 2015

FLERE KURSER

Prøver i skriftlig dansk – nu med adgang til internettet
Er du, dine elever og undervisningen parat?

Fra maj 2017 skal elever i 9.og 10. klasse til prøve i skriftlig dansk med adgang til internettet. Det er en ny og anderledes prøve, der både giver mange muligheder for at hente inspiration og fagligt stof, men også samtidig stiller store krav til eleverne om at kunne færdes på internettet, at kunne udvælge og disponere deres indhold og deres tid.

Eleverne skal selvfølgelig være fortrolige med den nye form og de nye udfordringer.
På dette kursus arbejder vi med:


  • Prøvens baggrund, rammer og kendetegn
  • Opgaveeksempler
  • Sammenhæng med færdigheds- og vidensmål fra Nye Fælles Mål
  • Vurderingskriterier
  • Eksempler på elevbesvarelser
  • Betydning for undervisningen i skriftlighed




Dette kursus kan tilpasses jeres lokale behov, og det retter sig både mod lokale dansklærergrupper /fagteam og mod kommuner og andre kursusarrangører, der har fokus på danskfaget i de ældste klasser.

Kontakt mig for aftaler og pris.




Mundtlig prøve i dansk – og den målstyrede undervisning
Danskkompetencer i spil

Til prøven i mundtlig dansk i 9. og 10. klasse skal eleverne vise, at de har overblik over faget, de skal kunne fordybe sig, og de skal være sikre i at formidle deres danskfaglige arbejde.

På kurset arbejder vi med disse prøvekravs samspil med den daglige undervisning i dansk. Hvordan spiller kravene sammen med færdigheds- og vidensmål i dansk, og hvordan bliver det nuanceret og fagligt og spændende at tænke undervisning og prøve sammen.

Prøvens konkrete indhold, form og krav – samt eksempler på fordybelsesområder, synopser og vurderinger vil også blive præsenteret.

Dette kursus kan tilpasses jeres lokale behov, og det retter sig både mod lokale dansklærergrupper /fagteam og mod kommuner og andre kursusarrangører, der har fokus på danskfaget i de ældste klasser.

Kontakt mig for aftaler og pris.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar