Sikkert og nuanceret gennem skriveprocessen
I et par måneder har det nyreviderede site Skriftlig Fremstilling været åbent på Gyldendal.dk
Det tager hånd om de udfordringer, både lærere og elever står i, når nettet er med ved den skriftlige prøve. Derudover er der rigtig mange gode oversigter, værktøjer og gode råd til den gode tekst at hente.
Det har anmelderen heldigvis også oplevet - og det er så godt at fornemme, at de tanker og det fagsyn, der ligger bag sitets indhold og opbygning, fungerer.
Ganske glad er jeg!
Anmeldelse af Skriftlig Fremstilling
Danskkurser til grundskolen! Birgitte Therkildsen, Greb om Dansk. Forskellige betragtninger om danskfaget og de mange skønne udfordringer og muligheder vi møder her. Folkeskolens afsluttende prøver.
tirsdag den 22. november 2016
onsdag den 3. august 2016
Inspiration til kvalificeret skriftligt arbejde
Vejen til den gode tekst
I det digitale undervisningsmateriale skriftligfremstilling.gyldendal.dk har vi fokus på skriveprocessen - når eleverne skriver tekster og har adgang til internettet.
Det kan jo lyde meget ligetil - adgang til nettet - så bliver det nemt ... Men de første erfainger viser, at så let går det slet ikke. Mange elever vælger at anvende søgemuligheden meget lidt eller slet ikke. Der er selvfølgelig også nogle, som blot planker store tekststykker - og satser på, at det ikke bliver opdaget, men faktisk er det største problem, at eleverne undlader at søge - og anvende den inspiration til både indhold og form, som nettet kan være med til at give dem.
Det skal vi jo gøre noget ved - og det må og bør blive et indsatsområde for mange dansklærere i de kommende skoleår.
Som skrevet ovenfor giver sitet Skriftlig fremstilling en god håndsrækning til denne indsats. Her er opgaverne - der mimer og ligner "de rigtige prøveopgaver", nemlig delt op med fokusområder og delopgaver, og eleverne guides til at have fokus på detaljer - både om indhold, form, genre, søgning, layout og så videre. Kort sagt både proces og produkt kvalificeres i skrivearbejdet. der er opgaver til både 7. 8. og 9. klasse - og 10. klasse følger i løbet af efteråret
Du kan se sitet her http://skriftligfremstilling.gyldendal.dk
Og du kan få inspiration til kurser for dansklærere her www.grebomdansk.dk
God skolestart med skriftligt arbejde og meget andet danskfagligt!
Birgitte
torsdag den 16. juni 2016
KLAGETID
Som beskikket censor i skriftlig dansk i grundskolen er jeg
i denne tid lidt ekstra følsom. Jeg har vurderet knap 300 elevbesvarelser efter
de vurderingskriterier som er udstukket fra UVM. Gjort notater og samlet mine
iagttagelser i den enkelte besvarelse til en karakter.
Ind i mellem har jeg været i tvivl – og særligt i år har jeg
nok ofte valgte den optimistiske karakter.
Mange elever har valgt at skrive fiktion, og det er ikke
helt så mange af dem gode til. Rigtigt mange noveller er mere beretninger eller
rejsebeskrivelser. De mangler novellens skelet og især en optakt og et klimaks.
Når en del jeg-fortællinger (skrevet i datid) ender med selvmord, så er det
altså svært at give karakterer i den høje ende af skalaen. Men jeg har
anstrengt mig for at søge efter det eleverne er gode til!
I år er jeg (den beskikkede censor) den eneste der skal
vurdere besvarelserne, og når de afgivne karakterer så er landet på
skolerne, – UPS – så er der nogen der
vågner.
Jeg synes det er super ærgerligt at forhandlingsmuligheden
og den faglige udveksling af vurderingen mellem lærer og censor er væk, men det
er den! Besluttet sidste forår og vedtaget i Folketinget – ØV!
Men nu til indlæggets titel: Klagetid … Elever og forældre har mulighed for at klage over
karakteren. Skolelederen skal vurdere om klagen er berettiget – og hvis dette
vurderes berettiget, så skal censor uddybe og begrunde den afgivne karakter for
den enkelte besvarelse. Dette er proceduren! – Stadigvæk en procedure som de
beskikkede censorer på ingen måde har haft indflydelse på.
Men ak – og ak … Det forvaltes særdeles lempeligt på landets
skoler; Skoleledere ringer og kan ikke forstå
at snittet er så lavt. Vil man godt lige revurdere?, Faglæreren undrer sig …,
Andre lærere på skolen synes bestemt at karakteren burde være højere for disse
syv elever …, Vi har aldrig tidligere ligget så lavt …, Forældre har fået
censors adresse og skriver direkte … Og så videre. Der er rigtigt mange
variationer af helt forkerte og urimelige henvendelser.
De få korrekte henvendelser jeg har modtaget, har jeg svaret
på med en uddybende og begrundet beskrivelse ud fra de, for den aktuelle prøve,
gældende kriterier. Men meget tid er gået med at forklare skoler og skoleledere
den procedure som er beskrevet i prøvebekendtgørelsen – og har været kendt side
24.12.15.
Jeg har stor forståelse for at man vil sine elever (- og
skolens snit) det bedste, men måske skal man lægge kræfterne i at fokusere på
elevernes undervisning i skriftligt arbejde i stedet. Det er mit ønske for det
kommende skoleår!
mandag den 25. januar 2016
KURSUS: SKRIFTLIGT ARBEJDE MED NUANCER ...
Der er kommet godt gang i kurserne her i 2016. Ikke mindst kurser der fokuserer på arbejdet med skriftlighed i de ældste klasser - i relation til de nye prøver hvor der er adgang til internettet.
Se fx dette kursus
KREATIVT, SIKKERT OG NUANCERET ARBEJDE MED SKRIFTLIGHED
Kurset holdes på Balle Kursus og Læring d. 14. og 15. april, og Finn Bangsgaard og jeg er instruktører.
Målgruppen er dansklærere i 7. - 10. klasse på efterskoler, friskoler og folkeskoler, og der er god mulighed for at bruge indholdet til planlægning af næste skoleår!
Læs om kurset her:
http://grebomdansk.dk/aktuelt-om-danskfaget/40-kreativt-sikkert-og-nuanceret-arbejde-med-skriftlighed
fredag den 15. januar 2016
www.grebomdansk.dk er på banen
Her først i det nye år fik jeg styr på en hjemmeside for Greb om Dansk. Og det er jeg rigtigt glad for. I al beskedenhed er den blevet rigtig god - og lige som jeg gerne vil have den.
Du finder oplysninger om mig, om Greb om Dansk, om mine kurser, om de udgivelser jeg har været med i, om mine aktiviteter ... Og så vil jeg bestræbe mig på også at lægge nyheder om faget - som kan have mange dansklæreres interesse - på siden.
Jeg håber at du vil bruge siden og at du finder inspiration til et kursus eller en anden danskfaglig aktivitet!
Se siden her Greb om Dansk
God weekend!
Birgitte
Du finder oplysninger om mig, om Greb om Dansk, om mine kurser, om de udgivelser jeg har været med i, om mine aktiviteter ... Og så vil jeg bestræbe mig på også at lægge nyheder om faget - som kan have mange dansklæreres interesse - på siden.
Jeg håber at du vil bruge siden og at du finder inspiration til et kursus eller en anden danskfaglig aktivitet!
Se siden her Greb om Dansk
God weekend!
Birgitte
Etiketter:
grebomdansk.dk
Sted:
8600 Silkeborg, Danmark
søndag den 8. november 2015
Birgitte Therkildsen - Freelance danskkonsulent i Greb om Dansk
En opdateret beskrivelse af mig - og mine kurser!
Værsgo':
Birgitte Therkildsen
Freelance danskkonsulent i Greb om
Dansk
Dansklærer i udskolingen gennem 25 år, Diplomuddannelse i
dansk 1999, Fagkonsulent i dansk i UVM
2001 – 2010, Danskfaglig konsulent på UCL og i Dansklærerforeningens Hus 2010 –
2015. Nu selvstændig i firmaet Greb om Dansk med kursus- og konsulentopgaver
indenfor dansk i grundskolen.
Forfatter til undervisningsmaterialer om bl.a.
genrearbejde, læsning og skriftligt arbejde i udskolingen. Beskikket censor og
medlem af opgavekommissionen for dansk skriftlig fremstilling
Jeg er optaget af at styrke lærerne i deres danskfaglige
arbejde, at formidle inspiration, ideer og fakta om fagets indhold og form.
Mine kurser tilrettelægges efter de ønsker skoler, centre
og lærere måtte have – og kredser især om:
- Skriftlighed i udskolingen
- Genrearbejde
- Skrivearbejde på langs ad danskfaget
- Folkeskolens afsluttende prøver; mundtlig prøve og ny skriftlig prøve med adgang til internettet
- Evaluering i dansk i de ældste klasser
- Inspiration til danskundervisningen - nye faglige forløb
- Fagteamarbejde i dansk
Undervejs inddrages Fælles Mål, Målstyring af undervisningen, arbejde med
læringsmål, evalueringsformer og krav og formelle forhold ved de afsluttende
prøver.
Fra et kursus på CFU-København i oktober skrev en kursist:
”Det er var et
særdeles veltilrettelagt og godt kursus, hvor jeg som 8. klasses dansklærer fik
meget værdifuld viden og samtidig en erkendelse af de områder, hvor jeg mangler
viden - det sidste ikke mindst vigtigt. Oplægsholderen signalerede et dybtgående
kendskab til området og formidlede stoffet på en rolig, logisk og ikke mindst
konkret måde.”
Kontakt
Birgitte Therkildsen
21421922
Tranevej 14 8600 Silkeborg
Find Greb om Dansk på Facebook:
Adgang til nettet ved de skriftlige prøver - Er du, dine elever og undervisningen parat?
Fra på tirsdag d. 10.11. holder jeg en række kurser rundt på skoler og centre med titlen
Adgang til nettet ved de skriftlige prøver - Er du, dine elever og undervisningen parat?
Beskrivelsen er:
Fra maj 2017 er prøven i skriftlig dansk med adgang til internettet. Det er en ny og anderledes prøve, der både giver mange muligheder for at hente inspiration og fagligt stof, men samtidig stiller store krav til eleverne om at kunne færdes på internettet, at kunne udvælge og disponere deres indhold og deres tid.
Eleverne skal selvfølgelig være fortrolige med den nye form og de nye udfordringer.
På dette kursus arbejder vi med:
- Prøvens rammer og kendetegn
- Prøvekrav og vurderingskriterier
- Opgaveeksempler
- Eksempler på elevbesvarelser
- Betydning for undervisningen i skriftlighed
Kurset retter sig mod lærere i 7. -10. klasse og andre der arbejder med prøverne i dansk.
Underviser er Birgitte Therkildsen. Birgitte har været med i hele udviklingen af de nye prøver. Hun er uddannet lærer, tidligere fagkonsulent, nu konsulent og lærebogsforfatter i Greb Om Dansk samt beskikket censor og medlem af opgavekommissionen for dansk, skriftlig fremstilling.
Måske vil din skole også gerne lære mere - og enten deltage eller selv holde et kursus.
Kontakt mig på bttranevej14@gmail.com
Abonner på:
Opslag (Atom)